Movienight

Har lige set denne film efter at have købt den i dag, da jeg selvfølgelig ikke bare kunne lade den stå der på hylden i føtex. Jeg så den også med pigerne i biografen for noget tid siden og tro mig – den bliver ikke dårligere af at se den to gange!

Desuden, hvis jeg skulle være helt ærlig synes jeg egentlig at alle piger fortjener en film med en (halv)nøgen Channing Tatum, Matt Bomer og Alex pettyfer i den.

Dét at flyve fra reden…

Jeps. I morgen skal jeg med tøserne Katrine og Anastasia ind og se på lejlighed i Nykøbing og jeg håber sådan at den er det værd og det bliver til noget, for alting er bare meget bedre i deres selskab og det ville ærligt talt være fantastisk at bo med dem.

At flytte hjemmefra er noget jeg har tænkt på og villet i meget lang tid nu. Nogle ting med min mor har bare gjort at jeg har ønsket det mere og jeg føler mig nogenlunde klar. Det havde været noget andet hvis jeg skulle flytte for mig selv, for jeg dur slet ikke til at være alene, ikke engang herhjemme.

Efter de sidste par dage med pigerne, er det bare så mærkeligt at komme hjem til sin tomme to personers seng og dobbeltdyne, der er simpelthen bare for meget plads nu så jeg kan kun forestille mig at vi får en skøn tid sammen i lejligheden!

Gimle + weekend

I fredags var det endnu en gang tid til gimle! Mig og Anastasia var hjemme hos Katrine og gøre os klar inden vi tog hjem til Dinar, som er ved at være lidt af en gimle-tradition. Vi startede ud med tequila hvilket resulterede i at jeg blev nødt til at bede om noget at spise 30 minutter efter vores ankomst for ikke at få det rigtig skidt.

Katrine skjuler ikke sin kærlighed til hvidvin!

Det var super hyggeligt inden gimle med pigerne og vi fik i hvert fald en masse sandheder på bordet da vi legede legen “jeg har aldrig”, haha! Til gimle blev der både hygget og danset en hel del!

Udover gimle, tilbragte mig og Anastasia hele weekenden hos Katrine med masser af mad, snak, grin, tv, sjov, mere mad, cola og søvn – så hyggeligt at jeg ikke engang havde lyst til at tage hjem her til aften!